Ordensregler
ORDENSREGLER FOR GRUNDEJERFORENINGEN INGERSHØJ-PLANTAGEN
1. Generelt.
Foreningens veje, anlæg og grønne områder er sat under medlemmernes og deres gæsters beskyttelse.
2. Færdsel.
Kørsel med enhver form for motorkøretøj må kun ske på vejene. Højeste tilladte hastigheder 20 km/t. Hastigheden skal i øvrigt altid afpasses efter forholdene, og kan derfor værelavere end 20 km/t, af hensyn til områdets børn og dyreliv, minimering af støvgener samtforlængelse af vejenes holdbarhed.
Enhver form for væddeløbskørsel er forbudt, dette gælder også cykler og knallerter.
Al øvrig færdsel på foreningens fællesarealer, som ikke er anlagte veje eller stier, skalforegå til fods.
3. Skydevåben/farlig leg
Brug af alle former for skydevåben inkl. luftbøsser er strengt forbudt på foreningens arealerog veje – hjælp med at sikre at evt. overtrædelser bliver anmeldt til Politiet.
Farlig leg med flitsbuer og slangebøsser etc. er ligeledes strengt forbudt på foreningensarealer og veje.
4. Husdyr.
Hundeejere skal sørge for at hundene ikke strejfer om, og dermed er til gene for omkringboende, ligeledes skal hundeejere drage omsorg for, at hundene ikke generer med unødighundeglam, samt opsamle hundens efterladenskaber på fællesarealer.
Jf. hundeloven skal hunde uden for parcellen føres i snor, alternativt være i følgeskab meden person, der har fuld kontrol over den.
Husdyrhold: Max 2 husdyr pr. husstand.
5. Medlemmernes vedligeholdelsespligt.
Det pålægges medlemmerne at renholde samt foretage løbende græsslåning afgræsrabatten uden for deres parcel.
Jf. deklaration for området skal medlemmerne ligeledes foretage græsslåning på parcellen mindst 2 gange årligt. Første gang ved Skt. Hans, og anden gang senest den 15. august.
Jf. Kalundborg Kommunes regler vedr. beskæring mod veje/stier skal grundejere med skel ud til veje, stier og øvrige fællesarealer, holde sin egen beplantning, herunder hække helt på sin egen grund året rundt.
Træer og buske skal være beskåret, så der altid er en frihøjde på foreningens græsrabatter/stier på 2,50 meter og en frihøjde over foreningens veje på 4,50 meter. Husk i den forbindelse at grene hænger længere ned i fugtigt vejr.
6. Motoriserede haveredskaber.
Anvendelse af motoriserede haveredskaber må kun finde sted på hverdage mellem kl. 9-17, fredage dog fra kl. 9-20 Lørdage fra kl. 9.00 til kl. 17.00 og Søn- og helligdage mellem kl.9-15.
7. Haveaffald samt storskrald m.m.
Haveaffald, storskrald og øvrigt affald må ikke henkastes / deponeres på foreningens veje, vendepladser og øvrige fællesarealer.
8. Afbrænding.
Jf. Kalundborg kommunes regler for afbrænding, er det ikke tilladt at afbrænde haveaffald i sommerhusområder. Mht. hygge- og lejrbål henvises til Kalundborg Kommunes regler på området.
Medlemmerne har til stadighed pligt til at ajourføre sig med gældende regler og eventuelle afbrændingsforbud på kommunens hjemmeside, inden nogen form for afbrænding påbegyndes.
Alle medlemmer opfordres til at hjælpe med til at ovennævnte retningslinjer overholdes, så vi kan få et godt og attraktivt fristed til glæde for alle.